tusind tak
For at I har booket en tid til fotografering hos mig ♡
Herunder finder I tips og info til før, under og efter fotograferingen

FØR FOTOGRAFERINGEN
VEJRET
Jeg holder løbende øje med vejrudsigten. Hvis der er for meget regn, kraftig blæst eller kulde til at få gode billeder, finder vi sammen en ny dag.
I modtager en sms torsdagen inden jeres fotografering. Hvis vejret kan få betydning for vores aftale, skriver jeg også om det i beskeden. Ændrer vejrudsigten sig derefter, kontakter jeg jer igen ♡
Overskyet vejr er at foretrække i løbet af dagen, da det giver et blødt lys. Omkring solopgang og -nedgang er solskin at foretrække. Men vi kan få gode billeder i (næsten) alt slags vejr, uanset tidspunktet.
MØDESTED
Det præcise mødested står i jeres bookingbekræftelse. Skulle der være noget, kan I kontakte mig på: 31679086
ANBEFALINGER TIL TØJVALG
Jeres tøj har en stor betydning for udtrykket i billederne. For det bedste resultat, anbefaler jeg:
-
at I har afdæmpede farver på, gerne i hvide, brune eller grønne nuancer
-
hvis I har mere farverigt tøj på, at I holder det nogenlunde inden for samme farveskala
-
at I så vidt muligt undgår at være helt i sort
Hvis det er køligt udenfor, så anbefaler jeg:
-
frakker og tynde jakker fremfor store dunjakker og flyverdragter
-
godt med lag (både børn og voksne), hvis I ønsker billeder uden overtøj
FORBEREDELSE
I behøver ikke at have noget specifikt med - I er selvfølgelig mere end velkommen til det, hvis I ønsker det (alt fra f.eks.. legetøj til hvis I har en hund med), jeg har altid et tæppe, underlag samt papir til løbende læser til de små med.
Er det køligt udenfor, så behold gerne overtøj på indtil vi starter eller er kommet lidt i gang med fotograferingen.
Hvis I har tasker/jakker/andet med, kan vi have det liggende ved siden af os. Mobil, pung og nøgler kan jeg holde for jer under fotograferingen.
Hvis I skal have taget billeder med børn, så fortæl dem gerne inden, at I skal have taget billeder, men et godt tip er at fokusere mest på, at I skal en tur på stranden/i skoven/i parken og ud at lege og udforske.

UNDER FOTOGRAFERINGEN
Ingen fotografering er ens og der er ikke noget vi skal gøre. Jeg har en masse erfaring med, hvad som oftes fungerer og også god erfaring med, når planen ikke fungerer 100 procent. I behøver ikke tænker over, hvad I skal gøre, jeg guider hele vejen igennem alt efter behov.
Jeg kommer løbende med forskellige idéer alt efter, om I er et par, en større gruppe eller du er alene - så har jeg en masse prompts og aktiviteter, som giver rigtige gode naturlige billeder og gør hele fotograferingen til en sjov og hyggelig oplevelse for jer ♡

EFTER FOTOGRAFERINGEN
LEVERING
Den følgende fredag eftermiddag efter jeres fotografering modtager I en mail med link til jeres private, online galleri (tjek spam, hvis I ikke har modtaget mailen).
UDVÆLGELSE
Alle billeder vil være færdigbehandlet, når I modtager dem og så kan I udvælge dem, I ønsker. Udvælgelsen og bestillingen kan gøres direkte inde i galleriet. Digitale filer kan bestilles til og med den følgende tirsdag.
TILKØB AF PRINT
Tilkøb af print er muligt efter tilkøb af en digital pakke (skriv til mig, hvis I ønsker at tilkøbe print, så jeg kan aktivere det i jeres galleri)
PHOTOSHOP
Skriv endelig, hvis der er noget, så ser jeg på det (I kan skrive både inden og efter bestilling af billederne. Hvis I skriver efter, så modtager I dem med det samme som de er og så sender jeg jer efterfølgende et nyt link, hvor jeg har rettet de ting, I ønsker)
Jeg kan fikse det meste, fra skrammer og snotnæster til at fjerne ting fra billedet.

ANDRE SPØRGSMÅL?
Hvis I har nogen spørgsmål, så skriv endelig via min kontaktformular her ♡
Og ellers, så ses vi bare snart!
De kærligste hilsner
Helene Roest

