HVORDAN FOREGÅR FOTOGRAFERINGEN?
Det præcise mødested og mit telefonnummer står i jeres bookingbekræftelse, så vi nemt kan finde hinanden.
Til selve fotograferingen behøver I på intet tidspunkt at kigge ind i kameraet, fokuser i stedet på hinanden. Jeg kommer løbende med idéer og guider jer undervejs. Det kan eksempelvis være, at jeg foreslår fangeleg, at I går langs vandkanten eller giver en svingtur. Hvad der ellers lige kommer jer naturligt ift. leg og kys og kram skal I bare slå jer løs med.
HVAD MED VEJRET?
Jeg holder øje med vejrudsigten op til fotograferingen. I tilfælde af for meget regn, blæst eller kulde rykker jeg det til en anden dag. Hvis der er overskyet eller let regn, gør det intet. Overskyet vejr er faktisk at foretrække i løbet af dagen, da det giver blødere lys og er nemmere at arbejde med.
Senest 24 timer før jeres fotografering skriver jeg, hvis fotograferingen rykkes til en anden dag. Hvis I ikke har fået min besked, så er mit nummer: 31679086
ANBEFALINGER TIL TØJVALG
Jeres tøj har en stor betydning for udtrykket i billederne. For stærke eller for mange farver kan tage opmærksomheden fra jer. For det bedste resultat, anbefaler jeg:
-
at I har afdæmpede farver på, gerne i hvide, brune eller grønne nuancer
-
at jeres tøj passer sammen, men uden I er helt ens
-
at I undgår sort tøj fra top til tå, da det på billeder bliver meget fladt
Kig endelig lidt rundt på min hjemmeside og sociale medier for inspiration til tøjvalg.
Hvis det er køligt udenfor, så anbefaler jeg:
-
godt med lag, så vi kan prøve at tage billeder uden overtøj
-
frakker og tynde jakker fremfor store dunjakker og flyverdragter
TIPS
➵ fortæl gerne børnene inden, at I skal have taget billeder, men fokuser mere på, at I skal en tur på stranden/i skoven/i parken og ud at lege og udforske
➵ tag mobil/pung/nøgler osv. ud af lommerne, da det ofte kan ses gennem stoffet. Hvis I ikke har en taske med, så kan jeg holde det, mens vi tager billeder
➵ er det køligt udenfor, så behold gerne overtøj på indtil vi starter eller er kommet lidt i gang med fotograferingen, så kan vi altid lægge det ved siden af os efterfølgende
LEVERING & BESTILLING
En uge efter jeres fotografering modtager I en mail med link til jeres personlige online galleri, hvor kan I bestille digitale filer og tilkøbe print.
JEG GLÆDER MIG TIL AT SE JER!
Har I andre spørgsmål, så skriv endelig til mig på Instagram eller brug kontaktformularen her.
De kærligste hilsner
Helene Roest